Helle Kjær

Helle Kjær

Jeg hedder Helle, jeg er 51 år og bor i Aalborg, den bedste by i Danmark. Jeg er gift med min mand, som jeg har kendt i 30 år, jeg er mor til 2 skønne, voksne børn og derudover er jeg 'mor' til vores lille hundehvalp Anton :-)

På min blog skriver jeg mit helt almindelige liv ;-)

Min store interesse er håndarbejde, mest strik og hækling. Senest er vævning også kommet i spil som en ny interesse. Derudover læser jeg meget, mest krimier, men også biografier finder vej til mit natbord.

Jeg hygger mig med at lave mad og bage, og familien bliver ofte udsat for mine eksperimenter i køkkenet. Jeg er for nylig begyndt at leve efter LCHF principperne, og det skriver jeg også om.

Om sommeren bruger jeg meget tid i min have, og så har vi en fin lille sejljolle, som vi elsker at sejle ud på Limfjorden i.