Marie-Louise Munter

PR Manager, Communications Manager, and Board Member in København, Danmark

Read my blog

(For English, go to my LinkedIn profile!) Mit navn er Marie-Louise Munter. Eller bare Munter. For jeg kaldes ved efternavn af den simple grund, at min oldefar engang var så glad, at han købte navnet - og så kan man jo ikke kaldes andet.

Jeg har siden 1992, hvor jeg fik min eksamen fra DRB Reklameskolen i København, hjulpet virksomheder, brands og personligheder med at skabe, vedligeholde og udvikle deres brand. CV'et tæller +25 års erfaring fra reklamebranchen, tv-og filmproduktionsselskaber, international broadcast og branding af dansk design, arkitektur og Danmark som international content curator.

Jeg startede i reklamebranchen som tekstforfatter og kreativ konceptudvikler. Gik så selvstændig og fortsatte ind i tv og film som tilrettelægger, inden jeg i 11 år lavede PR i Norden for BBC's internationale tv-kanaler. Jeg har været projektansat som Pressechef, Kommunikationschef, Social Media Manager, Personlig Brand Rådgiver - og i dag arbejder jeg mest med kommunikation i helikopterhøjde - med fokus på sociale medier, hvor jeg med rette kaldes for "geek".

Som Social Media Manager for større virksomheder som Kvickly (2013-2014) og Profil Optik (2014-) rådgiver jeg både ledelsen, er fødselshjælper på at få strategien ført ud i livet og opkvalificerer medarbejdere i organisationen Derudover holder jeg foredrag, kurser, workshops og er gæsteunderviser på bl.a. Copenhagen Business Academy, hvor jeg underviser i brug af bl.a. Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og andre sociale medier.

På hjemmebane skrives der fakturaer fra MISSWORD (1996) og MISSDESIGNSAYS (2011). Endelig er jeg bestyrelsesmedlem og medlem af Advisory Boards i forskellige organisationer og virksomheder, hvor jeg bidrager med viden og sparring om digital kommunikation.

Find mig på Twitter som @missmunter (dansk profil) og @missdesignsays (engelsk) - og kig også gerne ind på min LinkedIn-profil, hvor jeg kan finde på at ytre mig om det, jeg brænder for.

  • Work
    • MISSDESIGNSAYS