Tigerens Rede
Teacher in Gedved, Danmark
Tigerens Rede er et meditations- og undervisningscenter i byen Gedved. Undervisningen på stedet ligger indenfor emner som meditation, spiritualitet og hverdag, tantra, dynamisk energibevidsthed og kollektiv procesforståelse. Stedet danner også rammerne for stilhedsretræter og spirituelle festivaler. Gennem tiden har centret udbudt en lang række kurser med forskellige vinkler og emner. Fælles for dem alle er, at undervisningen både er meget lettilgængelig og forståelig - men også til tider ret avanceret. Mange mennesker er gennem tiden kommet på Tigerens Rede, hvor mange har oplevet at få deres liv løftet helt grundlæggende af de forskellige undervisningstilbud, leder Anne Sophie Jørgensen har på centret. Læs mere om Anne Sophie her.
Tigerens Redes historie
Tigerens Rede har tilbudt undervisning i spirituelle emner siden stedets grundlæggelse i 1988. Undervisningen løber typisk over nogle dage og tilbydes hovedsageligt for hold på mellem 50 og 100 personer af gangen. Dette har været tilfældet siden 2010, hvor centret blev udbygget og fik en større meditationssal, der kan rumme ca. 100 personer. Samtidig blev de fysiske rammer udbygget med et meget større køkken og spiseareal samt flere faciliteter, der kunne understøtte den større mængde af personer.
Samarbejdet med Bhutan
Et vigtigt element i Tigerens Redes historie, som også har spillet meget ind i den undervisning, som stedet og Anne Sophie Jørgensens har tilbyder, er kontakten til Bhutan. Samarbejdet med Bhutan startede for 10-15 år siden og har udviklet sig over årene. For nogle år siden kulminerede det med, at Tigerens Rede havde besøg af den næsthøjeste inden for Bhutans munkevæsen, Hans Hellighed Dorje Lopen, som også velsignede en stupa, der står på centrets smukke udearealer. Bhutan har budt på et væld af inspirationer ind i de undervisningsformer og emner, som centret tilbyder. Læs mere om dette samarbejde på denne side.
Tigerens Rede ApS
Tigerens Rede består af to virksomheder; Anne Sophie Jørgensens egen undervisningsvirksomhed “Tigerens Rede” og Tigerens Rede ApS, der ejer bygningerne. Anne Sophie Jørgensen er medstifter og leder af Tigerens Rede, og det er hende, der varetager den primære undervisning på stedet. Tigerens Rede ApS er ejet af en gruppe anpartshavere. Begge virksomheder er meget veldrevne og har fungeret i mange år. Bygningerne og udearealerne ejes af Tigerens Rede ApS, der igen ejes af en større flok anpartshavere.
Læs om den årlige Ungecamp på Tigerens Rede her.
Find Tigerens Rede på sociale medier med knapperne herunder: