Lonni Krause

Lonni Krause er født og opvokset på Amager. Hun er enebarn i en kernefamilie og tilbragte meget tid i børnehaver og på fritidshjem. I teenage-årene var hun meget inspireret af Sylvia Plath. Nu er hun inspireret af lidt af hvert. Senere begyndte hun at synge og så blev hun pædagog i 1989. Siden har Krause arbejdet på fabrik, og i familiens delikatessebutik i indre København.
I en periode (fra september 2009 – april 2013) stod Lonni Krause i en boghandel, bag et kasseapparat, overfor verdens bedste kunder (Arnold Busck) på Sjælland.
Den 5.6 2013 blev Lonni flyttet fra den fysiske butik til en web-butik. Der sad hun og redigerede/opdaterede forfatterportrætter 20 timer om ugen. Det var midlertidigt job. Ultimo september 2013 var hun arbejdssøgende, som så mange andre mennesker i Danmark.
1.2 – 2014 kom hun i virksomhedspraktik i en boghandel i København. 1.3 fik hun en lille deltidsstilling (med suppl. dagpenge).
Den 9.11 2014 ophørte de supplerende dagpenge. A-Kassen bad hende om at vælge imellem ledighed (og dagpenge) eller job i boghandel (minus dagpenge). Krause valgte at klare sig uden dagpenge og beholde jobbet i boghandelen.

Seneste udgivne titler:

Ord til alle sider (2009)

I virkeligheden har jeg for meget i mine rum (2011).