Niels Hartwig

Niels Hartwig

En gammel floskel lyder, at et billede siger mere end tusind ord, og det er måske et af de ordsprog, jeg gennem mit liv har taget mest til mig. Billeder kan få følelserne frem på en måde som ikke meget andet kan det. Film kan noget helt specielt, men det bliver aldrig helt det samme som et smukt eller gribende billede. Noget man virkelig kan fordybe sig og studere nærmere. Det har man ikke samme mulighed for med levende film, og det er en af grundene til at billeder virkelig er noget, man skal værne om. Billeder er selvsagt utrolig vigtigt for mig. Jeg omgiver mig af billeder. Billeder af venner, billeder af familie, billeder af oplevelser og billeder af steder jeg har været.

Jeg tager selvsagt mange billeder, men det er sjældent jeg tager dem i en flyvende fart. Jeg har ikke noget i mod at bruge lidt tid på at finde mit motiv og på at finde den rette vinkel. Folk der bare stikker deres smartphone frem og tager et billede uden så meget som at kigge på skærmen, det lærer jeg nok aldrig at forstå. Gode ting tager tid - også billeder.