Jeg Revolutionær
- Jeg fortryder ikke. Jeg står inde for det, jeg har gjort, og jeg mener stadig, at det er rigtigt. Jeg har kæmpet for de ting, jeg har troet på. Det er meget mere vigtigt for mig end at lave karriere.
Han har siddet i fængsel for væbnet bankrøveri, udøvet hærværk, banket nynazister, besat folketinget - alt sammen i revolutionens navn.
- Vores holdning har altid været - og det er derfor vi bliver kaldt ekstremister - at undertrykkelse og udbytning har en adresse og et telefonnummer. Det vil sige, at vi placerer ikke skylden et abstrakt sted, som mange partier gør, vi gør det helt konkret. Vi siger: HAN er skyld i det, og derfor får HAN den her straf, siger Christian Zwettler.
Christian Zwettler udgiver bogen Jeg Revolutionær om sit liv i ekstremismens tegn. Tingene har jo ikke forandret sig, tværtimod bliver de skarpere. Hvem stoler for eksempel i dag på deres bank?