Karina Hansen
Født i 1960 og mor til 4 børn, 2 drenge og 2 piger i alderen fra 27 – 34 år. Jeg har også 5 børnebørn, 4 piger og 1 dreng.
Jeg har været alene siden 1999.
Jeg blev førtidspensionist for 9 år siden, da jeg har en sygdom som hedder Ehlos Danlos.
I starten var det ikke så let at gå hjemme, men har med tiden lært at udnytte tiden med mine hobbies.
Jeg broderer, knipler, syr patchwork, strikker og hækler. I forbindelse med mit patchwork har jeg også investeret i et program der hedder Electric quilt 7 som jeg vil prøve at investere lidt tid i og prøve at lave mine egne mønstre som jeg kan sy.
Udover disse indendørs aktiviteter kan jeg også godt lide at læse og lytte til musik.
For at holde mig igang går og løber jeg og mit mål er 5 km løb uden at behøve og gå ind i mellem og efter 4 år har jeg da kommet op på 2 km.
Jeg har også været ryger i mange år og som så mange andre også prøvet at stoppe, men alle de der dyre hjælpemidler fungerer ikke. Januar 2013 startede jeg så med at dampe E-cigaretter og det virker, et andet plus er at det er betydeligt billigere end cigaretter og/eller de der nikotinprodukter du ellers kan købe.
Målet med denne blog er at bare få skrevet om min dagligdag og vise mine håndarbejder frem efterhånden som de er færdige. Jeg kan måske også give et uddrag af en bog jeg har læst en gang imellem.