Kurt Jacobsen

Web Developer in Denmark

Visit my store

Fårekyllinger og andre foderdyr

Hej derude. Jeg arbejder med levende foder-insekter, som bruges til reptiler og andre insektædende hobbydyr.

De mest populære insekter er uden tvivl fårekyllinger og dubia-kakerlakker, som er både sunde og nemme at passe derhjemme.

Nogle kan måske synes, at det er en smule ulækkert med levende insekter som foder, men der er ingen vej udenom, når det handler om hobbydyr, som KUN vil jage og spise levende foder.

Specielt dubia-kakerlakkerne kan nogen have et vist forbehold for, eftersom det jo er kakerlakker. Her skal man dog huske på, at der ikke er tale om skadedyr, men derimod et roligt og gemytligt insekt, som naturligt lever i regnskoven og i øvrigt passer sig selv. Den kunne ikke drømme om at invadere en privat menneskebolig.

Af andre populære foderdyr kan nævnes de almindelige melorme samt kæmpemelormene, som også går under navnet zophobas-larver. Mon ikke de fleste har hørt om melorme...

Produktion af levende foderinsekter er faktisk en hel industri, som dog er mest udbredt i udlandet, hvor insekterne produceres på store farme.

Herhjemme er der kun få mindre professionelle opdrætter af foderdyr, og InsektOrama er en af dem.

Hvis du selv har et insekt-ædende hobbydyr som f.eks. en skægagame eller en gekko, skal du være velkommen til at lægge vejen forbi webshoppen.

Vi gør meget ud af at kunne levere sunde velfungerende foder-dyr, som kan holdes i live længe efter de er landet hos dig.

Uanset om du køber dine insekter hos os eller andre steder, er det vigtigt, at du passer dem godt, så de bliver sundt foder til dine hobbydyr.

Dels skal de have god plads (tjek vores pasningsvejledninger), og dels skal de have godt og sundt foder.

Ikke alle foderdyr er lige robuste. Eksempelvis er fårekyllinger meget følsomme overfor mangel på foder og ikke mindst væske. Derfor KAN det være et problem, hvis du får fårekyllinger hjem, der har stået på "hylder" for længe hos forhandleren.

Hvis du oplever, at insekterne dør ret hurtigt efter du har fået dem hjem, kan ovenstående sagtens være forklaringen.

Derfor kan det være en fordel at købe foderinsekter hos danske producenter. Så er leveringstiden så kort som muligt, og du slipper for at skulle kassere en stor del af det indkøbte levende foder.