Tea Lund Hammershøj

Jeg brænder for at gøre en forskel i det, jeg laver. Specielt har jeg en passion for kommunikation, projektledelse, socialt ansvar og internationalt samarbejde. Jeg er god til at kommunikere, udarbejde strategier, analysere og indsamle ny viden samt planlægge og facilitere små og store arrangementer. Jeg arbejder struktureret og er god til at tænke kreativt med fokus på at se muligheder samtidig med at bevare overblikket.

Med en kandidatgrad i spansk og international erhvervskommunikation, kan jeg kommunikere på dansk, engelsk og spansk.

Som person er jeg meget glad og udadvendt. Jeg har nemt ved at tale med folk, jeg ikke kender, og jeg er ikke bange for at tage initiativ, komme med nye idéer eller deltage aktivt i debatter. Jeg er altid meget engageret i det, jeg laver og ikke bleg for at hjælpe, når mine kolleger har brug for det. Og så kan jeg godt lide at skabe en god stemning omkring mig.